Uanset om din virksomhed har et stort eller lille varelager, er der nogle fordele og ulemper, du bør tage højde for.

 

 

Hvilke konsekvenser har det at du kører med et meget stort varelager?

Et stort varelager giver dig mulighed for at opnå stordriftsfordele – for eksempel lavere indkøbspriser fra dine leverandører. At du har alle dine varer på lager sikrer også, at kundernes ordrer hurtigt kan ekspederes. Men der er også ulemper ved at have et meget stort varelager.

Når dit lager fylder meget, er det nødvendigt at have meget lagerplads – og det kan hurtigt blive dyrt. Desuden vil mange af virksomhedens midler være bundet i din lagerbeholdning. Det giver også en større risiko for, at du kan brænde inde med varer, du ikke kan afsætte. Med et stort lager er du også langt mindre omstillingsparat og fleksibel, så hvis det er vigtigt for din virksomhed at følge med trends og hurtige ændringer, vil et mindre varelager være bedre.

Hvad er et kaos lager?

Kaoslager betyder ikke, at der ikke er styr på lageret – tværtimod. Det er et kaotisk lager, hvor ingen varer har faste pladser; men der er altid fuldstændig styr på, hvor alting er henne. Alle varer ender ganske enkelt på første ledige plads. Kaos-systemet er afhængigt af et stregkodesystem. Når der kommer nye varer ind på lageret, scannes varens stregkode, og dernæst scannes stregkoden på den nærmeste ledige plads, hvor varen kommer til at ligge.

På den måde slipper man for tomme hylder og sparer tid på unødvendig køren frem og tilbage efter den rigtige plads – den nærmeste ledige plads er den rigtige plads. Det betyder, at pladsen hele tiden udnyttes optimalt. Derefter er det computersystemet (WMS), der står for lokationsstyring, så man altid kan finde frem til tingene på lageret igen. WMS-systemet lader dig følge med i alt fra omsætningshastighed til plukkekombinationer, så du har fuld sporbarhed på alle varer.

Hvad kan motivet være for at have et stort lager?

Selvom du kan risikere at brænde inde med varer og betale for meget for lageropbevaring, er der flere motiver for at have et stort lager. Dine leverandører vil garanteret kunne tilbyde dig lavere priser, når du indkøber større partier ad gangen, og du har altid varerne på lager og klar til afsendelse, når kunderne afgiver ordrer. Det sikrer hurtigere levering.

Et stort lager betyder også et stort udvalg – og et stort udvalg af varer gør det mere sandsynligt, at kunden kan finde det, de søger. En anden fordel ved at have et større lager er, at det tit bliver billigere at sende ordrer; en besparelse, som kan komme både dig og dine kunder til gavn. Har du dit lager opbevaret hos et lagerhotel med pluk og pak kan du ofte udnytte lagerhotellets rabatter på fragt.

Hvad er et sikkerhedslager?

Dit sikkerhedslager er den mængde varer, der som minimum skal være på lageret, inden du bestiller nye hjem. På den måde er du forberedt på udsving i udbud og efterspørgsel, mens du venter på nye forsyninger, så kunderne ikke går videre til en anden forhandler, fordi du ikke har den ønskede vare på lager.

Du kan ikke bare sætte bestillinger af nye varer til at køre med faste intervaller, da det kan ende med, at du står med alt for mange af en slags varer, mens du ofte løber tør for andre. Med et beregningsværktøj som WMS kan du følge dit varelager i realtid og følge med i hvilke varer, der sælger mest.

Har du ikke styr på dit sikkerhedslager kan det medføre dårligere leveringsevne – og dermed dårligere kundeservice – og ekstra omkostninger i form af for stor lagerbinding, hasteordrer fra leverandører og andre unødige udgifter. Det drejer sig altså om at finde den perfekte balance med minimalt lager (og lavest mulige omkostninger) og maksimal kundeservice ved altid at have alle de rigtige produkter på lager.

Hvad er formålet med at have et varelager?

Formålet med at have et varelager er, at dine kunder kan få de varer, de bestiller, hurtigere. Hurtig og effektiv ekspedition giver tilfredse kunder, der gerne vil handle ved dig igen. Hvis den vare, kunden vil købe, ikke er på lager hos dig, vil de med stor sandsynlighed gå videre og købe det hos din konkurrent i stedet.

Hvad betyder lagerfunktion?

Lagerfunktion er driften af dit lager. Det dækker blandt andet lagerstyring og lageroptælling, for hele tiden at have overblik over, hvilke varer, der er på lageret. God lagerstyring er med til at sikre dig et effektivt lager. Hvis du ikke selv har tid til at styre dit lager, kan du med fordel outsource din lagerfunktion til et lagerhotel. Du kan også læse mere om lagerstyring her: Hvad er lagerstyring?

Hvorfor har man et lager?

Hvis du ikke vil have alle din virksomheds varer stående hjemme hos dig selv, har du brug for et lager. Har du en webshop og ønsker outsourcing af lager, er et pakkehotel en rigtig god løsning. Lagerhotel priser er fleksible, og du betaler kun for den plads, dit varelager faktisk optager i lagerbygningen. Du får også andre fordele med i prisen; blandt andet højere sikkerhed, lettere lagerstyring samt personale, der står for pluk og pak af kundernes bestillinger.