Hvis en kunde fortryder sit køb, kan de levere varen tilbage til sælgeren. Iflg. dansk lovgivning er der 14 dages fortrydelsesret på alle køb (med ganske få undtagelser, hvor det står specificeret). I denne periode kan kunden returnere varen, hvis denne er ubrugt og i original stand, og få det fulde beløb retur (porto ikke inkluderet).
Bliver en vare returneret, skal produktet ved ankomst tilbage til lageret inspiceres og føres ind i lagersystemet igen, så du altid ved, hvad du har på dit lager. Defekte varer skal behandles som en reklamation og ikke en returnering.